Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-includes/cache.php on line 36

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-includes/theme.php on line 540

Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot send session cookie - headers already sent by (output started at /home/n768410/investorblog.dk/wp-includes/cache.php:36) in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/mu-plugins/wpmu-signup-captcha.php on line 30

Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot send session cache limiter - headers already sent (output started at /home/n768410/investorblog.dk/wp-includes/cache.php:36) in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/mu-plugins/wpmu-signup-captcha.php on line 30

Deprecated: Function eregi() is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/plugins/wp-statpress/statpress.php on line 1139

Deprecated: Function eregi() is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/plugins/wp-statpress/statpress.php on line 1140

Deprecated: Function eregi() is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/plugins/wp-statpress/statpress.php on line 1141

Deprecated: Function eregi() is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/plugins/wp-statpress/statpress.php on line 1142

Deprecated: Function ereg() is deprecated in /home/n768410/investorblog.dk/wp-content/plugins/wp-statpress/statpress.php on line 979
2008 marts | Pengetanker
 

Har Pharmexa en fremtid?

26. marts 2008

Ja, overskriften er lidt provokerende, hvilket mest tjener til at fange blikket. Da jeg ikke kan give det endelige svar.

Pharmexa er et biotekselskab, ét af de små af slagsen. Det har levet en omtumlet tilværelse på børsen. Der er en del fans på forskellige debatsider, og også ganske mange skeptikere. Forretningsområdet er udvikling af immun-terapi og vacciner, bl.a. mod visse kræftformer. Se mere på Pharmexas hjemmeside

For nyligt måtte Pharmexa ud at spørge aktionærerne om flere penge - det er ikke unaturligt for et udviklingsselskab, da udvikling koster penge og først sent i forløbet giver et afkast, som aktionærerne kan glæde sig over. Når selskabet beder om penge er det altså op til aktionærerne, både de eksisterende og kommende, at vurdere, om de tror, at de senere kommer et afkast, der kan retfærdiggøre investeringen. Lundbeck satte sig på 25 mio kr, mens selskabet helst skulle have omkring 300 mio kr i alt.

Desværre gik det ikke som ledelsen i Pharmexa havde håbet. De kun 91,2 mio kr i kassen, hvilket ikke er nok til at bringe et stof på markedet. Derfor står Pharmexa nu i en situation, hvor de kun har penge et lille års tid endnu. Så i løbet af det kommende år, sker én af disse ting:

  1. Pharmexa lukker
  2. Pharmexa opkøbes af en konkurrent eller en fond
  3. Pharmexa forsøger en kapitaludvidelse mere
  4. Pharmexa tegner en partneraftale om salg og/eller udvikling

Hvilket scenarium, der kommer til at udspille sig kan jeg ikke vide. Uanset, hvad ser det umiddelbart ikke godt ud for aktionærerne i hvert fald. 1 og 3 er direkte noget møg og vil tilføje aktionærerne tab. 2 kan være positivt, men gamle aktionærer har sikkert købt til en pris meget højere end overtagelsesprisen. 4′eren er nok det bedste, der kan ske, men det kræver, at en partner ser det som en fordel at lade Pharmexa fortsætte udviklingen af deres pipeline frem for at lade selskabet kører i sænk og overtage det (nr 2).

Risikoen ved at investere i Pharmexa, mener jeg, er meget stor. Og jeg frygter, at selskabet ikke kan honorere denne risiko.

Lige nu er markedet specielt for risikobetonede biotekselskaber ganske presset, og aktiekursen ligger lige nu også mere end 25% under emissionskursen på de 5 kr (luk i dag: 3,57 kr/aktie).

Jeg ejer ikke aktier i Pharmexa længere, men har gjort det tidligere (før seneste kapitaludvidelse).


Boligkrisen - nu med forudsigelse

23. marts 2008

Boligmarkedet er det helt store samtaleemne, blandt almindelige dødelige købere, professionelle analytikere, erhvervsjournalister og såmænd også bloggere.

De fleste af os har nok oplevet, at venner og familie taler om boligboble, gigantiske skattefrie gevinster, afdragsfrie lån og obligationskurser. Almindelige mennesker med et almindeligt job og uden anden forudsætning for at forstå alt om rentefald, valutakryds og subprime-kriser end det de læser på debatfora og i aviser udvikler sig fra boligkøbere, der ønsker en god bolig, til boligspekulanter, som tænker mere på, hvor meget de kan tjene på at belåne sig til op over begge ører og videresælge boligen igen om 3-5 år! Mit gæt er, at spekulanterne får ørerne i maskinen på lidt længere sigt - for nogen bliver det måske katastrofalt, mens andre højst får straffen at blive lidt længere i boligen.

De professionelle analytikere har en pligt til at have en holdning til tingene uagtet, at deres evner til at forudsige fremtiden er linje med alle andres. Nogle mener, at boligmarkedet retter sig, mens andre mener det kan tilte fuldstændigt. Om den ene ekspert eller den anden får ret, vil fremtiden vise. Sandsynligvis vil tingene udvikle sig på en måde, som ingen havde forudset :)

Journalisterne leder efter den gode historie. Her kigger man på boligkrakket i København for 100 år siden. Det er en god historie fordi der er økonomiske ligheder - og præcis 100 år siden! En sjov detalje, som man nok skal passe på med at lægge for meget i, med mindre man er en hund efter konspirationer, er, at J. P. Morgan var med til at redde finanskrisen i USA for 100 år siden, og netop her 100 år senere også reddede skindet på Bear Stearns.

Jo, jo, historien gentager sig, og derfor kan jeg også med sikkerhed sige, at boligmarkedet nok skal stige igen, men desværre kan heller ikke jeg forudsige, hvor og hvornår bunden er fundet.


Mens vi venter på krakket

21. marts 2008

Jeg synes det er en svær tid at være investor i. Skal man bare være langsigtet og regne med, at tiderne nok skal blive gode igen (det gør de jo altid), eller skal man benytte sig af det, der ligner en top på markedet til at realisere sine gode gevinster?

Fremtiden ser lidt gusten ud set herfra. De brænder flag igen og der sprænges bomber rundt om i verden. Den politiske situation er i hvert fald lidt anspændt. Til gengæld bruger SF deres kræfter på at sikre flere bryster i det offentlige rum - ganske prisværdigt initiativ, men der er vist vigtigere ting at tage sig af. Samtidig raser valget i USA, hvilket næppe sikrer langsigtet politisk udvikling, men nok nærmere en kortsigtet økonomisk politik, som kun tjener til at give et eftermæle til den afgående præsident George W. Bush.

Mange aktier ser nu pludseligt billige ud, både fordi de faktisk er faldet en del, og købsprisen nu er meget lavere for mange aktier, men også fordi, mange selskaber faktisk leverer gode tal, og hæderligere udsigter for det kommende år! Det er lidt svært at forblive overbevist om, at vi skal meget langt ned herfra. Men lige nu venter jeg - på nedturen, krakket, en tydelig bund - noget venter jeg i hvert fald på…

God påske!


Finansstof i dagblade signalerer toppen

18. marts 2008

Den kære Kostolany redegør i bogen Penge og kunsten at pleje dem for, at toppen er ved at være nået, når din nabo (underforstået folk, der aldrig har interesseret sig for investeringer) begynder at snakke om aktier. Der punkt har vi vist forlængst nået.

Det er almindeligt at se indlæg som

Jeg har x antal kr, hvad skal jeg købe. Jeg er til høj risiko!

 i Aktiedebatten på EuroInvestor. Det er som sådan ikke alene et tegn på, at vi har en top på finansmarkederne, da der altid er nye risikovillige penge at tjene for de mere garvede.

Men et tegn, som jeg personligt har bidt mærke i, er at dagbladene i høj grad kommer med kortsigtede udgydelser, som: Den danske aktier genvandt pusten, eller “vigtige” udtalelser som Bendtsen ser med alvor på finanskrise. Der er egentlig ikke noget i vejen med at kommentere markederne, men det er underligt, at det sker, når der er turbulens. Hvis vi er på vej ind i en længere nedtur (muligt, men ikke sikkert), er mit gær, at vi snart vil se, at dagbladene igen dropper finansstoffet indtil vi igen har haft en lang periode med optur.


Hvor frit er et frit fald?

17. marts 2008

Ofte møder man begrebet frit fald, når man læser om fald i aktiekurser. Blandt andet i denne artikel på Politiken.dk (formuleringen er senere ændret), hvor et fald i OMXC20-indekset på lidt over 2,5% benævnes et frit fald.

De fleste af os husker nok begrebet fra fysikken, hvor et frit fald er den situation, hvor et legeme frit bevæger sig i én retning. Tænk her specielt på ordet frit, altså uden modstand.

På finansmarkederne er frit fald i bund og grund noget værre vrøvl! Det bunder naturligvis i, at en pris ikke kan falde uden, at den handles (det er netop handlen, der fastsætter prisen). Og, når der er handel, må der nødvendigvis også være købere, som jo pr definition bremser faldet.

Men, vi bruger nu gerne begrebet frit fald i kurserne alligevel. Dog, må man gerne overveje sin brug af begrebet. Et fald på et par procent eller tre, er langt fra alvorligt nok til, at et fad kan kaldes frit i min verden. Vi skal op i voksenklassen omkring de 20% før det giver mening - og der skal være et pres på kursen med mange handler (stor volumen) før det virker fornuftigt at tale om et frit fald.

Den 9. januar 2008 faldt B&O med ca 29% på grund af et luset halvårsresultat. Aktiegrafen (her på Yahoo) viser, at volumen var meget høj den dag. Det kan vi godt kalde et frit fald!

Grafen ses herunder. Pilen peger på den øgede volumen, der var over det dobbelte af det normale.

B&O 9.januar2008

Og med dette indlæg erklærer jeg Pengetanker for åben :-)