Boligmarkedet - synderen er fundet

De afdragsfrie lån - jep det er dem. Disse skumle lån får hele boligmarkedet til at te sig som teenagetøs på breezere, og derfor skal de forbydes (lånene ikke breezerne). Sådan ser venstrefløjen i hvert fald på det. Det skriver Politikens tillæg, Tjek.

Det er nemt at forstå, at socialisterne ikke stoler på et frit og ureguleret marked (være det sig lånemarked, åbningstider i butikkerne m.m.). Det er dog ikke til at indse, hvorfor afdragsfrie lån skal stå for skud. Det minder mest af alt om en formynderisk opsang.

Boligmarkedet skal nok selv justere sig, det gør alle markeder. Enkelte får måske økonomiske problemer pga. overbelåning, mens andre måske føler sig stavnsbundne i deres bolig i en årrække, da de ikke kan sælge med overskud.

Disse problemer opstår såmænd også med rentetilpasningslån (og andre lån) i en periode med stigende renter. De høje boligpriser skyldes primært den lave rente, samt generel god økonomi, og ikke forskellige lånetyper. Hvorfor skal socialdemokraterne bestemme, hvilken risiko jeg skal løbe?

Opdatering: Nu vil S alligevel ikke afskaffe afdragsfire lån.

2 Responses to “Boligmarkedet - synderen er fundet”

  1. Jonathanled Says:

    Jeg har meget svært ved at se de mere reelle argumenter i din posting. Er du direkte uenig i, at disse låntyper har betydning for prisudviklingen på boligmarkedet? Du nævner at ’socialister’ ikke tror på et frit og ureguleret marked. Hvor findes et sådant marked? Mig bekendt er der INTET marked som er ureguleret. Det er en myte. Spørgsmålet er nærmere hvor gennemskuelig reguleringen er og hvordan den foregår. Din efterfølgende forsikring om, at ‘alle markeder’ justerer sig selv er i forlængelse heraf fuldstændig sort.

    Det kommer fortsat bag på mig, hvor naive liberalister kan være uden selv at være sig det det mindste bevidst. Go figure.

    vh og god weekend

  2. Carsten Says:

    @Jonathanled: Problemet er når politikerne regulerer kortsigtet ud fra den aktuelle situation, som de tilfældigvis opfatter den. Det må være politikernes opgave at sikre at udbydere af lån (eksempelvis) opfylder nogle krav til gennemskuelighed. Det er ikke politikernes opgave at beslutte om en bestemt låntype skal være tilladt lige nu eller ej. Låntyperne har ikke den store betydning for prisdannelsen - og der hvor der er en betydning er reglerne jo ens for alle.

Leave a Reply