Boligmarkedet - synderen er fundet

3. maj 2008

De afdragsfrie lån - jep det er dem. Disse skumle lån får hele boligmarkedet til at te sig som teenagetøs på breezere, og derfor skal de forbydes (lånene ikke breezerne). Sådan ser venstrefløjen i hvert fald på det. Det skriver Politikens tillæg, Tjek.

Det er nemt at forstå, at socialisterne ikke stoler på et frit og ureguleret marked (være det sig lånemarked, åbningstider i butikkerne m.m.). Det er dog ikke til at indse, hvorfor afdragsfrie lån skal stå for skud. Det minder mest af alt om en formynderisk opsang.

Boligmarkedet skal nok selv justere sig, det gør alle markeder. Enkelte får måske økonomiske problemer pga. overbelåning, mens andre måske føler sig stavnsbundne i deres bolig i en årrække, da de ikke kan sælge med overskud.

Disse problemer opstår såmænd også med rentetilpasningslån (og andre lån) i en periode med stigende renter. De høje boligpriser skyldes primært den lave rente, samt generel god økonomi, og ikke forskellige lånetyper. Hvorfor skal socialdemokraterne bestemme, hvilken risiko jeg skal løbe?

Opdatering: Nu vil S alligevel ikke afskaffe afdragsfire lån.


Har Pharmexa en fremtid?

26. marts 2008

Ja, overskriften er lidt provokerende, hvilket mest tjener til at fange blikket. Da jeg ikke kan give det endelige svar.

Pharmexa er et biotekselskab, ét af de små af slagsen. Det har levet en omtumlet tilværelse på børsen. Der er en del fans på forskellige debatsider, og også ganske mange skeptikere. Forretningsområdet er udvikling af immun-terapi og vacciner, bl.a. mod visse kræftformer. Se mere på Pharmexas hjemmeside

For nyligt måtte Pharmexa ud at spørge aktionærerne om flere penge - det er ikke unaturligt for et udviklingsselskab, da udvikling koster penge og først sent i forløbet giver et afkast, som aktionærerne kan glæde sig over. Når selskabet beder om penge er det altså op til aktionærerne, både de eksisterende og kommende, at vurdere, om de tror, at de senere kommer et afkast, der kan retfærdiggøre investeringen. Lundbeck satte sig på 25 mio kr, mens selskabet helst skulle have omkring 300 mio kr i alt.

Desværre gik det ikke som ledelsen i Pharmexa havde håbet. De kun 91,2 mio kr i kassen, hvilket ikke er nok til at bringe et stof på markedet. Derfor står Pharmexa nu i en situation, hvor de kun har penge et lille års tid endnu. Så i løbet af det kommende år, sker én af disse ting:

  1. Pharmexa lukker
  2. Pharmexa opkøbes af en konkurrent eller en fond
  3. Pharmexa forsøger en kapitaludvidelse mere
  4. Pharmexa tegner en partneraftale om salg og/eller udvikling

Hvilket scenarium, der kommer til at udspille sig kan jeg ikke vide. Uanset, hvad ser det umiddelbart ikke godt ud for aktionærerne i hvert fald. 1 og 3 er direkte noget møg og vil tilføje aktionærerne tab. 2 kan være positivt, men gamle aktionærer har sikkert købt til en pris meget højere end overtagelsesprisen. 4′eren er nok det bedste, der kan ske, men det kræver, at en partner ser det som en fordel at lade Pharmexa fortsætte udviklingen af deres pipeline frem for at lade selskabet kører i sænk og overtage det (nr 2).

Risikoen ved at investere i Pharmexa, mener jeg, er meget stor. Og jeg frygter, at selskabet ikke kan honorere denne risiko.

Lige nu er markedet specielt for risikobetonede biotekselskaber ganske presset, og aktiekursen ligger lige nu også mere end 25% under emissionskursen på de 5 kr (luk i dag: 3,57 kr/aktie).

Jeg ejer ikke aktier i Pharmexa længere, men har gjort det tidligere (før seneste kapitaludvidelse).


Finansstof i dagblade signalerer toppen

18. marts 2008

Den kære Kostolany redegør i bogen Penge og kunsten at pleje dem for, at toppen er ved at være nået, når din nabo (underforstået folk, der aldrig har interesseret sig for investeringer) begynder at snakke om aktier. Der punkt har vi vist forlængst nået.

Det er almindeligt at se indlæg som

Jeg har x antal kr, hvad skal jeg købe. Jeg er til høj risiko!

 i Aktiedebatten på EuroInvestor. Det er som sådan ikke alene et tegn på, at vi har en top på finansmarkederne, da der altid er nye risikovillige penge at tjene for de mere garvede.

Men et tegn, som jeg personligt har bidt mærke i, er at dagbladene i høj grad kommer med kortsigtede udgydelser, som: Den danske aktier genvandt pusten, eller “vigtige” udtalelser som Bendtsen ser med alvor på finanskrise. Der er egentlig ikke noget i vejen med at kommentere markederne, men det er underligt, at det sker, når der er turbulens. Hvis vi er på vej ind i en længere nedtur (muligt, men ikke sikkert), er mit gær, at vi snart vil se, at dagbladene igen dropper finansstoffet indtil vi igen har haft en lang periode med optur.